Leder du efter webhotel til din hjemmeside, webshop, blog eller måske bare et sted at hoste din mail – så er webhotel.dk det helt rigtigt sted at lede.
Herunder har vi samlet en række af de bedste danske webhoteller, og du kan bruge vores liste til at sammenligne dem alle og finde det webhotel der passer bedst til dine behov.
Annoncer
webhotel.dk er finansieret af annoncører. Vi tager forbehold for forkerte oplysninger, da udbyderne kan ændre priser og produkter løbende. Vi tilpasser tabellerne løbende og opdaterer indhold i bestræbelsen på at levere korrekt information.
Klik her for at læse mere om reklamefinansiering.
Produkt: PLUS+
Beskrivelse: nordicway er et perfekt webhotel til dig, der vil have et rigtig godt produkt til en skarp pris. Her får du 10 GB plads, ubegrænsede domæner og e-mailkonti. Med cPanel og Litespeed får du en hurtig hjemmeside med gratis SSL og 1-Click WordPress.
Produkt: Begynder
Beskrivelse: 10 GB SSD-lager, ubegrænsede domæner og e-mail-konti, velegnet til begyndere
Produkt: PLUS+ PRO
Beskrivelse: nordicway er et perfekt webhotel til dig, der vil have et rigtig godt produkt til en skarp pris. Her får du 20 GB plads, ubegrænsede domæner og e-mailkonti. Med cPanel og Litespeed får du en hurtig hjemmeside med gratis SSL og 1-Click WordPress.
Produkt: Standard Suite
Beskrivelse: Basic Suite Til de simple behov - Få 10 GB hjemmesideplads, ubegrænsede e-mailkonti, gratis SSL, hjemmesidedesigner, 1-Click WordPress
Produkt: cPanel Pro Hotel
Beskrivelse: Populært webhotel pga. høj hastighed og lav pris.
Produkt: Standard suite
Beskrivelse: Standard suite - Få 20 GB hjemmesideplads, ubegrænsede e-mailkonti, gratis SSL-beskyttelse, hjemmesidedesigner og 1-Click installer med WordPress. Perfekt til professionelle og voksende hjemmesider.
Produkt: PLUS+ ENTREPRISE
Beskrivelse: Produkt til dig, der vil have godt med plads og godt med ressourcer. Her får du 40 GB plads, ubegrænsede domæner og e-mailkonti. Med cPanel og Litespeed får du en hurtig hjemmeside med gratis SSL og 1-Click WordPress.
Produkt: PLUS+ VIP
Beskrivelse: VIP prdouktet hos nordicway, hvor du får rigtig meget plads på hurtige servere. Du får 100 GB plads, ubegrænsede domæner og e-mailkonti. Med cPanel og Litespeed får du en hurtig hjemmeside med gratis SSL og 1-Click WordPress.
Produkt: Normal
Beskrivelse: 50 GB SSD, ideel for brugere, der har brug for ekstra kapacitet og fleksibilitet.
Produkt: Dandomain starter
Beskrivelse:
Hvad er et webhotel?
Et webhotel er et sted på nettet, hvor du kan have din hjemmeside, blog eller mail opbevaret. Hjemmesider fungerer på den måde, at når du besøger den i din browser, så skal din browser hente og læse nogle filer for at siden bliver vist. De her filer skal ligge et eller andet sted på nettet, og det er det et webhotel gør, det opbevarer de filer (og database), som skal bruges for at din hjemmeside eller webshop kan vises. I forhold til mail, så bruges webhotellet til det samme, nemlig til at opbevare de mails du har modtager og sender.
Så, hvis du skal lave en hjemmeside, webshop, blog eller bare have din egen personlige mail på dit domæne, så skal du bruge et webhotel.
Webhoteller køber man typisk ét år ad gangen (selvom prisen typisk er opgivet per måned) og man skal som regel vælge et domæne som man vil registrere eller flytte til det webhotel man er ved at købe. Når du køber webhotel, skal du derfor altid starte med at søge på et domæne du ønsker at registrere eller flytte.
Webhoteller findes i mange størrelser, i forskellige prislejer og med forskellige funktioner, så det er ikke altid lige let at vælge det rigtige. Lad os derfor prøve at tage processen trin for trin, så du kan følge den, når du skal vælge webhotel.
Trin 1 – Afdæk dine behov

Når du vælger webhotel, skal du altid tage udgangspunkt i de behov du har. Men hvordan finder du så lige ud af det?
Hvis du tidligere har arbejdet med hjemmesider, webshops, mail osv., så ved du formentlig godt hvad du har brug for, men er det første gang du kaster dig ud i et hjemmesideprojekt, så er det måske svært at vide hvad man egentlig har brug for.
Et generelt råd er dog altid at starte med at købe den mindste pakke. Et webhotel kan nemlig næsten altid opgraderes, så hvis det viser sig, at du f.eks. har brug for mere plads, kan du altid tilkøbe dette. Denne fremgangsmåde er langt bedre end at starte med at købe et stort webhotel, som du i virkeligheden ikke har brug for, og derved betale for meget fra start.
Inden du køber webhotel vil vi dog klart anbefale, at du finder ud af, hvordan du vil lave din hjemmeside eller webshop og hvilket system, du vil bruge, da det har en indflydelse på, hvilket webhotel du vil bruge og hvilken pakke du skal have. Har du bestemt dig for, hvordan du vil lave dit projekt? Så kan nedenstående måske hjælpe dig hvis du skal lave:
- En hjemmeside eller webshop med WordPress
- Med WordPress er det vigtigt at webhoteller har PHP & MySQL og ihvertfald 5 GB plads. Men udover dette er der faktisk ikke så mange “krav” til webhotellet, og WordPress kan køre det fleste steder. Nogle webhoteller har dog dedikerede værktøjer og funktioner, som gør det nemmere at bruge WordPress hos dem – her kan f.eks. nævnes nordicway – men det er på ingen måde et “must” når du vælger webhotel til en WordPress side. Vær iøvrigt opmærksom på at der findes to versioner af WordPress. WordPress.com og WordPress.org. Det er WordPress.org der kører på webhotellerne og det er et systemet, du selv er herre over og som kan tages videre til et nyt webhotel, hvis du en dag vil skifte. WordPress.com er derimod et system, der kører uden et webhotel samt med gerænset WordPress-funktionalitet, og her er du bundet til at være kunde hos WordPress.com for at bruge det.
- En hjemmeside eller webshop lavet med Joomla, Drupal eller PrestasShop
- Her er kravene lidt de samme som ved WordPress, og du skal igen hen og lede efter et webhotel med PHP & MySQL. Mange webhoteller har også 1-klik installationer af disse systemer
- Hjemmeside eller webshop lavet med f.eks. Wix, Squarespace eller Shopify
- Med tjenester som disse, er der som sådan ikke brug for et webhotel til opbevaring af din data til hjemmeside/webshop, men du har stadig brug for et webhotel i forhold til at du skal bruge DNS, som er det der peger dit domæne mod den tjeneste du bruger. Derudover er der for det meste ikke mail inkluderet, f.eks. hvis du kører en Shopify shop, og her skal du stadig bruge et webhotel til opbevaring af mail og generelle mailfunktioner, så du f.eks. kan skrive til dine kunder fra [email protected]. Så Skal du lave en side med disse systemer, eller systemer der ligner dem, så er ting såsom php, mysql, cron-jobs, databaser, filmanager osv. ikke vigtige. Det vigtigste er, at du får DNS inkluderet på webhotellet samt at der er mailfunktioner og rigeligt med plads til mail.
- Have en personlig mail og ikke hjemmeside eller webshop
- Hvis du ikke har planer om at lave en hjemmeside, webshop eller blog, så har du faktisk stadig brug for et webhotel eller “mailhotel”. Et webhotel kan nemlig ofte bruges til begge dele, eller udelukkende til det ene eller andet. Du skal blot sørge for at finde et webhotel, hvor der er de mail funktioner du skal bruge, f.eks. alias-adresser, forwards, webmail, IMAP osv. Dette har de fleste dog, så her er det blot at vælge den udbyder hvor du får mest plads til mails for pengene.
- Kodet hjemmeside med HTML, CSS, Javascript og/eller PHP
- Disse teknologier kræver ikke noget specielt for at køre, og langt de fleste webhotellet kan køre det. Derudover fylder “hjemmekodet” hjemmesider heller ikke så meget, så der er ingen grund til at gå ud og købe et stort webhotel med flere hundrede GB plads. Find istedet et webhotel med 5-10 GB plads, samt mulighed for FTP og filemanager, som er vigtige funktioner, når du skal uploade dine filer.
- Hjemmeside med Python, Node.js eller andre frameworks
- I disse tilfælde er det vigtigste at du vælger et webhotel, der understøtter disse teknologier. F.eks. er et webhotel som nordicway meget udvikler venligt, og her kan du køre f.eks. Python og node.js uden problemer. Ander webhoteller understøtter det dog ikke, og det vil være træls at finde ud af, efter man har købt og betalt for et helt år.
Nu har du forhåbentlig fået en ide om, i hvilken retning du skal gå og hvad du skal være obs på, når du kigger efter webhoteller. Lad os så nu antage at du nu har fundet en håndfuld webhoteller, som opfylder de krav du har i forhold til det system behov du har. Hvordan vælger man så mellem dem?
Trin 2 – Valg af webhotel

Nu har du fundet en række webhoteller der dækker dine grundlæggende behov, og du skal nu finde netop det webhotel der så er bedst.
Et godt sted at starte er at kigge på prisen.
Stort set alle webhoteller har et form for intropris og en normalpris.
Derfor er det vigtigt at du sørger for at regne prisen for 2-3 år, da det er denne pris det reelt viser, hvem der er billigst. Nogle udbydere kan f.eks. finde på at reklamere med et webhotel til 1 kr. per måned det første år, men hvor det på de efterfølgende år stiger til 70 kr. per måned. Udbydere som disse lyder billige, men på den lange bane er de virkelig dyre.
Her er det bedre at vælge en udbyder der måske har et introtilbud på 10-15 kroner per måned første år og derefter en pris på 35 kr. per måned, da det over 2-3 år vil være billigere end udbyder 1 der har en lav intropris men høj normalpris.
I vores tabel ovenfor har vi netop valgt at sammenligne prisen for en treårig periode, så du kan vælge den udbyder som rent faktisk er billigst.
Noget andet du bør kigge på er kundeanmeldelser.
Får webhotellet gode anmeldelser af deres kunder? Hvis det ikke gør, så er det typisk fordi der er noget folk er utilfredse med. Det kan være prisstigninger, nedetid eller bare inkompetent eller langsom support.
Vælg derfor en udbyder med en høj kundetilfredshed.
Du bør også vælge en udbyder, der kan håndtere .dk domæner.
Du tænker måske at dette er en selvfølge, men det er det faktisk ikke. Punktum.dk, som styrer alle .dk domæner, har nemlig per sommeren 2026, bestemt at hvis man skal registrere og forny domæner, så skal det gå igennem en forhandler, og det er altså ikke alle webhoteller i Danmark, der er blevet forhandler endnu.
Det betyder reelt set, at du hos nogle webhoteller kan opleve at du ikke kan betale eller forny dit .dk domæne, og du skal så hen og betale det igennem en anden udbyder, hvilket er noget bøvl. Tidligere har du kunne betale det selv via punktum.dk, men det er altså slut, og derfor skal det ske igennem en forhandler.
Her er nogle populære webhoteller som også er officiel forhandler hos punktum.dk:
- Nordicway
- Simply.com
- One.com
- cHosting
Der er flere ting du kan sammenligne de webhoteller du har fundet på, men for at være helt ærlig, så er de de tre ting vi har nævnt ovenfor det vigtigste, hvis alle webhotellerne derudover opfylde de krav du har til at de skal kunne køre det system vil bruge til din hjemmeside eller webshop.
Trin 3 – Køb webhotel

Tillykke! Du har formentlig nu funder det webhotel du gerne vil købe, men hvordan gør du så lige det?
Lige gyldigt om du vil registrere et nyt domæne eller om du allerede har et domæne, som du vil flytte til det nye webhotel, så skal du som hovedregel starte med at søge på domænet via webhotellets hjemmeside.
Dette vil helt automatisk starte en bestillings-proces, som du kender den, når du bestiller andre ting på nettet. Det eneste du skal gøre anderledes her er hvis du flytter et domæne til det give webhotel, så skal du have en EPP kode klar, da webhoteller skal bruge denne for at kunne få lov at flytte dit domæne væk fra din nuværende udbyder.
Så snart du har betalt, vil dit webhotel være klar til brug.
Dit domæne derimod kan tage lidt længere tid om at være klar. Er det er .dk domæne skal du have der verificeret hos punktum.dk – det får du typisk en mail om fra punktum.dk.
Så snart det er verificeret, går der lige en times tid, før det er live, og så kan du faktisk begynde at bruge dit domæne på dit webhotel til mail og web.
Flytter du et eksisterende domæne fra en anden udbyder, vil webhotellet også være klar med det samme, men du skal huske, at du skal skifte navneserver på dit domæne, før det virker på det nye webhotel.
Du skal ofte skifte navneserveren selv, så indtil du gør det, så vil det stadig være indhold på det gamle webhotel der vises og mails vil også lande der. Efter du har skiftet navneserver, vil der gå en time eller to, og så vil det begynde at være indhold hos dit nyt webhotel der vises og mails vil også lande her.
Husk desuden på, at hvis du flytter din hjemmeside til et nyt webhotel, så flyttes din data ikke automatisk. Her skal du selv huske at få flytte filer, database og hvad din hjemmeside ellers måtte bruge fra det gamle webhotel til det nye. Nogle webhoteller tilbyder også hjælp til flytninger, så det kan du evt. forhøre dig om hos dit nye webhotel.
Oversigt over Danske Webhoteller
Vil du gerne læse mere om vores erfaringer med de forskellige webhoteller, så kan du gerunder finde en liste over nogle af de mest populære webhoteller i Danmark, sammen med hvad brugerne siger om dem.
Nordicway
Nordicway er kendt for sin pålidelighed og fremragende kundeservice. Brugerne roser dem for hurtig support og nem opsætning, hvilket også kan ses på deres Trustpilot score, der er på hele 4,9.
DanDomain
DanDomain tilbyder skalerbare løsninger, der passer til både små og store virksomheder. Brugere fremhæver deres stabile oppetid og professionelle supportteam. DanDomain betragtes generelt som en B2B løsning, da det er et lidt dyrere valg.
One.com
One.com er populær blandt private for deres brugervenlige interface og overkommelige priser. Mange værdsætter den enkle hjemmesidebygger og gode support.
DuelHost
DuelHost tilbyder høj ydeevne og sikkerhed. Brugerne sætter pris på deres avancerede sikkerhedsfunktioner og hurtige servere.
Simply
Simply er kendt for sin gennemsigtighed og fair priser. Brugerne roser deres intuitive kontrolpanel og hjælpsomme kundeservice.
Scannet
Scannet leverer robuste hostingløsninger med fokus på sikkerhed. Mange brugere fremhæver deres effektive DDoS-beskyttelse og proaktive support.
Netsite
Netsite tilbyder fleksible hostingpakker og god support. Brugerne værdsætter deres fleksibilitet og hurtige responstider fra kundeservice.
cHosting
cHosting er anerkendt for sine konkurrencedygtige priser og stabile ydeevne. Brugerne bemærker den nemme opsætning og pålidelige drift.
Azehosting
Azehosting leverer skræddersyede løsninger til virksomheder. Brugerne nævner deres professionelle tilgang og omfattende tekniske support.
YayHosting
YayHosting er populær for sin brugervenlighed og gode priser. Mange private brugere roser den enkle opsætning og venlige supportteam.
Gigahost
Gigahost tilbyder ubegrænset trafik og domæner. Brugerne fremhæver fleksibiliteten og det nemme kontrolpanel.
Webhoteller i udlandet
Det er altid rart at vælge en dansk udbyder – du er sikker på at supporten er på dansk, kontrolpanelet er på dansk, og generelt er det bare godt at støtte “lokalt”. Der kan dog være fordele ved at kigge mod udlandet, når man skal vælge webhotel, f.eks. når det gælder prisen.
Der er nemlig meget mere konkurrence i udlandet på webhoteller, hvilket nogen steder har presset prisen helt i bund. I Holland er der f.eks. rigtig mange god udbyder om buddet, og derfor kan du nemt finde et billigt webhotel her. De fleste hollandske udbydere understøtter også engelsk kontrolpanel, og kan du leve med support på engelsk og et kontrolpanel på engelsk, så kan Holland være et godt marked at kigge på, hvis du vil have et webhotel, hvor prisen er presset helt i bund. Det samme gælder for Sverige, som er lidt tættere på Danmark, men her er priserne ikke på helt samme måde presset i bund. I Finland finder du ligeledes mange udbydere, men her skal du være opmærksom på at kontrolpanel osv. kun findes på Finsk, hvilket kan gør det lidt mere udfordrende at arbejde med. Herunder finder du et par gode sider, hvis du vil til udlandet og lede efter hosting:
- Sammenligning af Hollandske webhoteller: https://www.hosting-assistent.nl/
- Sammenligning af Finske webhoteller: https://allawebbhotell.nu/
- Sammenligning af Svenske webhoteller: https://www.webhotellivertailu2.fi/
Vores anbefaling
Skal vi anbefale én udbyder, så må det være nordicway. Nordicway tilbyder et webhotel som indeholder funktioner og muligheder, som koster det dobbelte hos de andre nærmeste konkurrenter. Det undrer os faktisk lidt at nordicway kan gøre det til den pris, men der er altså ingen hage ved det, og du får bare virkelig meget “value for money” hos nordicway.
Man skulle så tro, at kundesupporten ikke var så god hos dem, men det er slet ikke tilfældet. De har mere en 500 5 stjernede anmeldelser på Trustpilot og en samlet score på 4.9/5, hvilket er ret imponerede. Kunder skriver blandet andet:
Jeg valgte bl.a. Nordicway til mine hjemmesider p.g.a. af prisen. Især hjulpet af den ene kunne ligge på samme hotel som hovedhjemmesiden . Dernæst er der ret hurtig support det tæller også i positiv retning.
Istedet for som tidligere andet steds at betale for 2 betaler jeg nu kun for en hjemmeside. Dog betales begge domæner årligt.
Dette stemmer meget godt med det indtryk vi har, nemlig at du kan have ubegrænset domæner med både mail, web alle nødvendige funktioner hos nordicway på ét og samme webhotel. Derudover er de utrolig hjælpsomme og ikke mindst hurtige på supporten.